Gammel kat, der spiser meget, men taber sig?

Min kat bliver tyndere og tyndere selvom den spiser hele dagen. Kan den have orm, eller kan der være noget andet galt…

(Udgivet maj 2012, senest opdateret januar 2019)

Hej. Min gamle kat på ca 16 år spiser hele dagen, men hun bliver ikke tyk af det. Tværdigmod bliver hun tyndere og tyndere.
Jeg kan ikke se orm i afføringen. Kan det evt. være bændelorm?

Skrevet af: Inge Larsen

Oplyst: 16 år gammel, kat, krydsning

 

 

En blodprøve er nødvendig

Den slags bør undersøges med en blodprøve. Gerne hurtigst muligt. Det vil ofte være nemmere at behandle sygdomme, jo hurtigere man kommer i gang.

Der er nemlig flere medicinske sygdomme, der kan give det symptom og det er vigtigt med en præcis diagnose.

Nogle klassikere som sukkersyge og forhøjet stofskifte, som er oplagte forklaringer på symptomerne, men der kan være andre muligheder.

  • Sukkersyge
  • Forhøjet stofskifte (hyperthyrodisme)
  • Nyreproblemer
  • Leverproblemer
  • Svigtende optag af næring i tarmen
  • Cancer
  • Addisons sygdom (meget sjældent hos katte)

 

Katten kan have bændelorm

Det er bestemt ikke utænkeligt, at katten også har orm, men hvis den taber sig mærkbart, er det ikke det primære problem.

Hvis katten har så mange orm at den taber sig af det, har den også andre symptomer: Tynd mave og dårlig pels eksempelvis.

Hvis vi en sjælden gang imellem alligevel ser symptomer på orm, vil det typisk være dårlige mave og manglende appetit – ikke det modsatte.

Katten kan undersøges for orm ved en afføringsprøve.

 

Nyreproblemer hos katte

En af de absolut mest almindelige sygdomme hos ældre katte, er problemer med nyrerne. Det kan opstå både langsomt og meget hurtigt.

En af de vigtigste symptomer på nyreproblemer hos katte er vægttab, og kommer sygdomme langsomt snigende, kan katten blive meget tynd, før vi opdager det.

Dog giver nyreproblemer ofte kvalme og dermed dårlig appetit – ikke det modsatte.

 

Cancer hos kat der taber sig

Kræft er en anden mulig forklaring på, hvorfor en ældre kat taber sig. Nogle kræftsygdomme kan også øge appetitten, så det kan i princippet godt passe på din kat.

Flere cancersygdomme kan behandles med god livskvalitet for katte, men det kræver man finder en korrekt diagnose tidligt. I andre tilfælde er det mere humant at lade katten få fred.

 

Forhøjet stofskifte hos katte

Det helt klart mest oplagte er, at din kat har forhøjet stofskifte. Det er heldig for det kan behandles på en måde, der giver høj livskvalitet og ikke giver betydelige bivirkninger for katten.

Igen kræver det en sikker diagnose og et samarbejde med en effektiv dyrlæge.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Cancer, Foder og ernæringssygdomme, Fokus på seniorer, Hormonsygdomme, Intern Medicin


You may also like

Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld