Albueledsdysplasi

Hjælp andre som dig med at finde denne artikel!

Oplæg om albueledsdysplasi

på møde i DAVOS på Odense Dyrehospital


Del 1


Del 2


Del 3




Titel

Diagnostik af albueledsdysplasi hos hund ved hjælp af computer tomografi, magnetisk resonans og arthroskopi - sammenligning og fortolkning af 11 cases.

Del 1

Slide 2: Projektets definition af albueledsdysplasi

Fragmenteret Processus coronoideus (FCP), Osteochondritis dissecans (OCD) og Ununited Processus Anconeus (UAP).

Slide 3: Inkongruens som muligt mål for albuedysplasi

Der er statistisk signifikant sammenhæng mellem radioulnær inkongruens og de tre primærlidelsers opståen, men forskellen i konformitet kan ikke eftervises.

Slide 4: Projektets indhold

Projektets indeholdte undersøgelser af 11 hunde, der blev beskrevet som cases.

Slide 5: Konventionel røntgen

Vi evaluerede røntgenbillederne i forbindelse med projektet og kom med vores udtalelse. Rent videnskabeligt kan vi ikke sammenligne optagelserne, fordi de er lavet på forskelligt udstyr. Her er 2 cases fra studiet. Der var ikke andre med OCD fundet ved CT, derfor er denne (med artifakt på) taget med. FCP ses ikke på RTG her, men er fundet ved CT og skopi senere.

Slide 6: CT

Der blev fremstillet 5 snit: Transversalt snit som det første lagt ved Processus coronoideus. De øvrige snit er vandret herpå. Længdeaksesnittet ligger på langs af Ulna på det bredeste sted. Dorsal 1 og 2 vinkelret herpå. Én ved apex og én ved basis. Sagitalsnittet ligger i 45 grader på de øvrige snit.

Slide 7: Osteochondritis dissecans (OCD)

De 5 CT-snit. Der er noget at se på de 3 øverste. OCD'en har nogenlunde samme udseende på CT som ved konventionel røntgen. Vi fandt desuden antydningen af en FCP, der ikke er synlig på røntgen. De 2 nederste er med for at vise alle 5 snit -- der er ikke fundet patologi på dem.

Slide 8: Fragmenteret Processus coronoideus (FCP)

3 udvalgte CT-snit. 1) Transversal: Tydeligt fraspaltet fragment. 2) Dorsal 1: Fragmentationslinie ikke synlig, men fragmentet synes at have migreret. Billedet er oprindeligt brugt til at illustrere at brusklæsioner ikke altid er synlig på CT, men er det på MR. Derfor er den lange pil med. 3) Længdeakse: Her ses flere fragmenter.

Del 2

Slide 9: MR

Ved MRI skannes i faktiske skiver. Opløsningen er ikke høj nok til at der kan konstrueres fremstillinger bagefter. Dvs. snittende skal besluttes på forhånd. Der blev lave 3 vægtninger: T1, T2 og STIR.

Slide 10: MR: OCD

4 udvalgte billeder fra MR. Det er T2 og STIR, med ét billede fra hver af de sekvenser vi kørte som standart: sagittal og dorsal. STIR undertrykker signalet fra fedtholdigt væv og derfor bliver medulla mørk. Væskeholdige områder som f.eks. med inflammation giver kraftigere signal og bliver dermed lysere. Her ses OCD'en som lyse områder. Det er ikke muligt at se forskel på bruskskade (kissing lesion) og OCD her. Det samme gælder for T2, men her er medulla lysere, da der ikke undertrykkes signal fra fedt. Kontrasten bliver derfor mindre, men informationerne er de samme.

Slide 11: MR: FCP

Her ses eksempler på alle tre typer MR-sekvenser: STIR, T2 og et enkelt T1. På STIR ses tydeligt hyperintenst område ved coronoid processen som tegn på at den er aktiv. Desuden ses brusklæsion overfor. Som før ses det samme på T2 -- det er bare mindre tydeligt. T1 viser tydeligt fragmentation.

Slide 12: MR: FCP

Og så er der en lille krølle på diagnostikken af FCP. I flere tilfælde var en tydelig fragmentation ikke tyde, men der var inflammation og aktivitet i området. Det ses som hyperintese lyse områder, men det skal kunne skældes fra synovia i en uafficeret albue. Her er jeg sprunget til case 2. Det er alt sammen STIR billeder af højre og venstre albue. Billeder ligger lige i række. På den raske albue ses en tynd line som er synovia -- den varierer ikke i tykkelse. På det afficerede ben er hele processen "lysende".

Slide 13: Arthroskopi

Her ses forandringerne.

Slide 14: Resultater

Dette skema er en opsamling. Der er som sagt fundet 13 tilfælde af FCP i nogle tilfælde er det ikke direkte synligt, men der ses aktivitet. Dette betagnes "obs pro". Der er 10 bekræftede tilfælde af brusklæsion og OCD, men det ville sikkert være højere, hvis der var udført skopi på alle albuer. Inkongruens er svært at se pga. af bevægelse. Desuden er der ikke beskrevet præcise terme til beskrivelse af inkongruens ved arthroskopi.

Slide 15: Resultater

Ved RTG og CT er der fundet brusklæsion, den ene gang jeg har vist tidligere. Ved MR blev der fundet tegn på brusklæsioner 9 gange -- 2 af disse er ikke bekræftet ved skopi. Der er desuden fundet brusklæsioner i yderligere 2 tilfælde. Der er fundet FCP 8 gange ved CT. Disse er også fundet ved MR -- desuden fandt vi yderligere 5 -- altså 13 i alt. Skopi har kunnet bekræfte de 8 og er ikke udført i 5 tilfælde.

Del 3

Slide 16: Resultater

Som sagt kan tallene ikke bruges til statistik, men jeg har foretaget beregningerne alligevel som kladde. Det er vigtigt at dette kun er kladde. Mine tal er kun lavet ud fra de 12, som der er udført arthroskopi på og altså ikke alle 22 albuer. CT og MR-tallene kan ikke sammenlignes direkte da de er fra 2 forskellige studier, men der synes nu alligevel at være en tendens. Den samme tendens antydes i mine tal.

Slide 17: Diskussion og perspektivering

- MR er mere sensitiv end CT Begge her meget højere end RTG.
- Inkongruens kunne ikke bruges som indikator for albuedysplasi i dette studie. Case # 11 havde inkongruente albuer, uden at der blev fundet andre forandringer. Måske har den bare ikke endnu udviklet AD, men den er 7 år gammel, så hvorfor så ikke? Der er i hvert fald noget der tyder på, at inkongruens alene, ikke er nok.
- Diagnostisk sikkerhed af UAP øges ikke med MR og CT, men andre sideløbende lidelser kan opdages.
- T1-vægtede og STIR MR-sekvenser i dorsal- og sagital-plan var specielt værdifulde.
- De 5 valgte CT-snit gav tilstrækkelig mulighed for evaluering af albuen.

Det kunne være interessant med tidligere skanninger, før hunden viser symptomer. Der opfølges med evaluering af albuerne senere. Vurdering af sammenhænge mellem konformitetsændringer og udviklingen af AD. Desuden måske et 1-års opfølgningsstudie efter arthroskopi til evaluering af out come.


Add comment


Security code
Refresh

Oplæg om albueledsdysplasi på møde i DAVOS 0 out of 5 based on 0 ratings. 0 user reviews.

Skrevet af dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Skrevet af dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge i 2008 og efter meget kort tid opdagede jeg at mange ejere havde de samme bekymringer og stillede de samme spørgsmål.

I 2009 startede jeg så Spørg Dyrlægen for at kunne svare på mange af de spørgsmål og på den måde være med til at give en større tryghed for bekymrede hundeejere.

Tanken er, at hvis jeg kan svare på de indlende spørgsmål her, kan du bruge tiden på mere avencerede spørgmål hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Du kan kontakte mig på siden her eller på facebook.com/spoergdyrlaegen

Kunne du lide denne artikel?

Nyheder og gode råd

Vil du have nyheder, fifs og gode råd om hunde og katte?

Tilmeld dig og få besked, når der sker noget nyt på SpørgDyrlægen.dk og Dyrlægepriser.com


Hvilke dyr interesserer dig?
 

Støt projektet

Hjælp med at holde denne side gratis

Alle donationer
- store som små -
bliver modtaget med samme taknemlighed

Shop

Shop

Foredrag

Foredrag

Anmeldelser

Anmeldelser

Støt projektet

Hjælp med at holde denne side gratis

Alle donationer
- store som små -
bliver modtaget med samme taknemlighed