Forgiftninger

Hjælp andre som dig med at finde denne artikel!

Rosiner og vindruer

Rosiner og vindruer kan være livsfarlige. Selv i meget små mængder.

Hunde og katte kan blive forgiftet med rosiner og vindruer hvis de f.eks. får dem som godbider. Nogle dyr kan finde på at spise dem, når de går på rov i køkkenskabene.

 

Giftmekanisme

Giftstoffet i rosiner og vindruer er ikke kendt endnu. Man har derfor ikke kunne undersøge, hvordan det virker grundigt. Stoffet er mistænkt for at ødelægge nyrerne og hæmme udskillelsen af blodets affaldsstoffer, men giftmekanismen forbliver altså et mysterium.

 

Symptomer på forgiftning med rosiner og vindruer

Ca. 40 % af dyrene viser ingen symptomer overhovedet. De øvrige vil inden for de første 6 til 24 timer, begynde at kaste op. Senere kan dyret vise et eller flere af disse symptomer:

  • Manglende appetit eller anoreksi
  • Nedstemt humør og apati
  • Diarre
  • Nedsat urinproduktion
  • Ophobning af blodets affaldsstoffer

50 - 75 % af de dyr, der viser symptomer, dør af forgiftningen.

 

Giftig dosis

3 – 60 mg rosiner eller druer pr. kg kropsvægt. Det svarer til ca. 1 - 8 rosiner pr. kg.

Dosis er stærkt individuel. Nogle dyr har spist rosiner og druer hele deres liv uden at de på noget tidspunkt har vist symptomer. Andre kan dø af kun ganske små mængder.

 

Behandling af rosinforgiftning

Undgå for det første at give rosiner. Selvom dit kæledyr tidligere har spist rosiner og vindruer uden problemer, er der ikke grund til at løbe risikoen.

Det vigtigste er at få tømt tarmene for eventuelle rester. Man bruger brækmiddel, afføringsmiddel og eventuelt udpumpning af mavesækken. Derefter giver man væske i drop i store mængder for af rense gift og affaldsstoffer ud af systemet. I nogle tilfælde giver man også væskedrivende medicin for fremme produktionen af urin.

Add comment


Security code
Refresh

Skrevet af dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Skrevet af Søren P

Kunne du lide denne artikel?

Nyheder og gode råd

Vil du have nyheder, fifs og gode råd om hunde og katte?

Tilmeld dig og få besked, når der sker noget nyt på SpørgDyrlægen.dk og dyrlaege-priser.dk


powered by TinyLetter

Støt projektet

Hjælp med at holde denne side gratis

Alle donationer
- store som små -
bliver modtaget med samme taknemlighed

Shop

Shop

Foredrag

Foredrag

Anmeldelser

Anmeldelser

Støt projektet

Hjælp med at holde denne side gratis

Alle donationer
- store som små -
bliver modtaget med samme taknemlighed