Blog

Hjælp andre som dig med at finde denne artikel!

Så vidt vi ved findes der ikke vokseværk hos hunde. Hunden på billedet er ikke syg. Privatfoto Jan BoserupOrdet vokseværk bliver af og til brugt om smertefulde tilstande i benene på unge hunde, men som du vil se herunder, er det et forvirrende begreb.


Ordet dækker over meget forskellige lidelser hos mennesker og hunde.


I skemaet nederst på siden kan du se, at der ER forskel, ikke kun i selve sygdommen, men også i symptomer og behandling.

 

Det er vigtigt, at du reagerer og ikke bare kalder det vokseværk, for det kan være nødvendigt med behandling.

 

Vokseværk hos mennesker

Betegnelsen “vokseværk" bliver brugt om en godartet lidelse hos børn og unge mellem 3 og 16 år, hvor der kommer smerter i ben og arme parvis.
Man kan ikke fremprovokere smerterne ved bevægelse, eller når man trykker på området og det hæmmer ikke barnets aktiviteter.
Det kommer og går og varer typisk kun ca. 30-60 minutter - oftest om aftenen og er væk igen om morgenen.

 

Netdoktor.dk står der blandt andet:

Vokseværk er smerter i benene eller armene hos børn mellem 3 og 16 år. Vokseværk er ikke en egentlig diagnose, men derimod en betegnelse for smerter hos børn, som man efter undersøgelse ikke kan give andre forklaringer på.

Og på Sundhed.dk:

Smerterne kommer ofte fra benene eller eventuelt armene. Ikke er forbundet med nogen bevægelse og ikke bliver udløst ved tryk. De er på den måde ikke hæmmende for børnenes hverdagsaktivitet. Ofte kommer om natten, og er forsvundet igen om morgenen. Det gælder dog langt fra for alle. Ikke varer længere end cirka en uge.

Den lægelig term for vokseværk er: Recidiverende ekstremitetssmerter hos børn", og det hjælper os selvfølgelig ikke meget. Recidiverende betyder tilbagevendende, og ekstremiteter er ben og arme (og halen på en hund). Det beskriver faktisk nogenlunde de to andre tilstande hos hunde, og det forvirrer billedet yderligere. Der er dog væsentlige forskelle, som jeg har listet i skemaet nederst.

 

Vokseværk hos hunde

Hvis jeg nu skal være helt ærlig, ved vi dyrlæger faktisk ikke om det findes, men hundene har aldrig givet udtryk for det, og lidelsen er aldrig beskrevet videnskabeligt.
Der findes derimod to andre lidelser, som dyrlæger af og til (fejlagtigt) kalder vokseværk: Panostitis og Albueledsdysplasi. Jeg har sågar hørt udtrykket brugt om hofteledsdysplasi (HD) og løs knæskal (patella-luksation).
Ideen er nok at give udtryk for, at det ikke er så farligt og bruge et ord folk kender, men der er flere problemer med det.
Det vigtigste for mig er, at det er upræcist, og at det faktisk er vildledende. Dertil kommer, at vi som dyrlæger er med til at skabe en potentiel farlig myte, der kan få nogle hundeejere til at se tiden an for længe i stedet for at få deres hund behandlet korrekt.
"Det er nok bare vokseværk", siger folk (måske bekræftet af dyrlægen) og venter i ugevis, mens hunden har ondt.

 

Vigtigt at du reagerer

Som du vil se om lidt, er det vigtigt, at du reagerer og som minimum ringer til din dyrlæge. Som du vil se herunder, er der væsentlige forskelle i måden, lidelserne skal håndteres på. Hvis du kender til vokseværk hos mennesker, vil du vide, at det hverken kræver operation, medicin eller mere hvile.
Lidelserne hos hunde kræver oftest ro og medicin og operation i nogle tilfælde. Det er derfor vigtigt, at du snakker med din dyrlæge om forløbet.

 

Eosinofil Panostitis / Enostose (knoglemarvsbetændelse)

Panostitis er en betændelse inden i de lange rørknogler. Det er en steril betændelse, altså uden bakterier og svamp, som sidder inde i knoglemarven i f.eks. lårbenet, overarmen eller skinnebenet. Man kan se sygdommen på røntgenbilleder og indimellem også på en blodprøve.

 Røntgenbillede af hund med panostitis (som ikke er vokseværk) i lårbensknoglen

Ufarlig sygdom

Sygdommen er ufarlig, men gør ondt i 2-3 uger. Selvom det ofte kun går ud ovet ét ben af gangen, kan det gøre ondt i flere samtidig. Panostitis kan skifte fra ben til ben og samlet vare i 2-9 måneder.
Smerterne opstår oftest hos unge hunde over 6 måneder og nogle gange senere, men vi ser dem aldrig, efter de er blevet 2 år gamle.
Det gør især ondt at gå på benet, og når man trykker på knoglen. Nogle gange giver det lidt feber, og en sjælden gang i mellem kan det gå ud over appetiten.

 

Smertestillende er en god ide

Der findes ikke en direkte behandling for sygdommen, og den går altid over af sig selv. Det kan dog gøre temmelig ondt og over flere uger. Jeg synes ofte, at det er en god ide at give hundene smertestillende medicin i perioder.
Det kan også være en god ide at holde hunden i ro i de perioder, hvor det gør mest ondt.
Det er dog mest vigtigt, at diagnosen er korrekt og man ikke bare ser tiden an, hvis smerterne skal behandles anderledes.

 

Albueledsdysplasi

For det meste kommer albueledsdysplasi af et løst knoglefragment i albuen. Knoglen er ikke egentlig brækket, men en lille fremspring er knækket af. Der findes også en type, hvor en bruskflap bliver til en løs ledmus.
Alle typerne af albuesledsdysplasi kræver operation og giver udvikling af slidgigt i en ung alder, hvis ikke de bliver håndteret korrekt.
Albueledsdysplasi er til dels arveligt, men for hurtig vækst får også nogle gange skylden.

 

Udvikling af tidlig slidgigt

Et af de store problemer med albueledsdysplasi er, at hunden kan udvikle tidlig slidgigt. Findes der et løst fragment i eller omkring leddet, vil kroppen reagere med at danne arvæv. Går hunden med problemet for længe, vil det give slidgigt tidligt i livet.
Det er derfor vigtigt at få stillet diagnosen hurtigt og at få udført den nødvendige kikkert-kirurgi.

 

En svær diagnose

Der findes ikke én standardtest, man kan udføre for at stille diagnosen albueledsdysplasi. Tilstanden bliver dog synlig på røntgenbilleder efter nogen tid. Ofte kan man også finde tegn på sygdommen ved at undersøge ledvæsken.
Vi ser ofte tilstanden fra 4-6 månedersalderen, men har hunden dysplasi i mild grad, kan den gemme på det i mange år. Vi kan altså finde det på alle tidpunkter i hundens liv.

 

 Vokseværk hos menneskerPanostitis / EnostoseAlbueledsdysplasi
Smerte ved bevægelse Nej Ja Ja
Smerte ved tryk Nej Ja Ja
Forløb Skiftende smerte ofte om aftenen 30-60 minutter af gangen Konsekvent smerte 2-3 uger Konsekvent smerte eller kronisk smerte
Varighed Op til 7 dage 2-3 uger Livslangt uden behandling
Placering I muskler og led ofte parvis i begge sider Inden i knogler ofte én ad gangen I led, kan både være ensidig og parvis
Synlig på røntgenbilleder Nej Ja Måske
Synlig i blodprøve Nej Af og til Nej
Arvelighed Til dels Vides ikke Til dels

 

Hvad så hvis din dyrlæge siger “vokseværk”?

De fleste dyrlæger, jeg kender, har ganske godt styr på sygdomsprocesserne. Og det er ikke fordi, de ikke kender forskel. En sammenligning med noget kendt er bare en nem måde at forklare noget indviklet på.
Du kan eventuelt spørge lidt ind til, hvad dyrlægen mener. Hvilken type er der tale om? Kræver det behandling? Kendes årsagen? Osv.

Du kan også spørge ud fra skemaet her på siden for at vide, om din egen opfattelse af sygdommen passer med det, din dyrlæge forklarer.

 

Jeg vil rigtig gerne høre dine erfaringer med den her "diagnose" i kommentarerne herunder. Har du oplevet at have en hund med disse symptomer? Og hvad blev der gjort? Fik du en ordentlig forklaring?

Add comment


Security code
Refresh

Comments  

0 #1 Bolette Harder 2015-01-04 11:54
Hej Søren, super interessant.
Som redaktør for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde- samt Dansk Dobermann Klubs medlemsblade, vil jeg forespørge om det er muligt at gengive din artikel heri - naturligvis med behøring kilde angivelse. Håber på positiv tilbagemelding - meget gerne medsendt et link til artiklen.
Mvh Bolette Harder
Quote

Skrevet af dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Skrevet af dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge i 2008 og efter meget kort tid opdagede jeg at mange ejere havde de samme bekymringer og stillede de samme spørgsmål.

I 2009 startede jeg så Spørg Dyrlægen for at kunne svare på mange af de spørgsmål og på den måde være med til at give en større tryghed for bekymrede hundeejere.

Tanken er, at hvis jeg kan svare på de indlende spørgsmål her, kan du bruge tiden på mere avencerede spørgmål hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Du kan kontakte mig på siden her eller på facebook.com/spoergdyrlaegen

Kunne du lide denne artikel?

Nyheder og gode råd

Vil du have nyheder, fifs og gode råd om hunde og katte?

Tilmeld dig og få besked, når der sker noget nyt på SpørgDyrlægen.dk og Dyrlægepriser.com


Hvilke dyr interesserer dig?
 

Støt projektet

Hjælp med at holde denne side gratis

Alle donationer
- store som små -
bliver modtaget med samme taknemlighed

Shop

Shop

Foredrag

Foredrag

Anmeldelser

Anmeldelser

Støt projektet

Hjælp med at holde denne side gratis

Alle donationer
- store som små -
bliver modtaget med samme taknemlighed