Video

Hjælp andre som dig med at finde denne artikel!

 

Brug mindst 3 uger

Her er vores forslag til, hvordan du kan træne tandbørstningen med din hund eller kat. Forbered dig på at bruge mindst 3 uger på at arbejde rutinen ind og gå langsomt frem. Med tålmodighed skal det nok lykkes!

 

Trin 1 – Opbyg tillid

Væn din hund eller kat til at blive rørt over næseryggen, snuden, kinderne, mundvigene og læberne. De første par gange når I sikkert ikke så langt. Det er normalt, og det er vigtigt, at du går langsomt frem.

Brug evt. en bestemt kommando hver gang. Det kan f.eks. være: ”Vis bisserne”. For nogle kæledyr kan dette første trin tage meget lang tid. Det kan være frustrerende, at tandbørsten ikke engang er kommet frem endnu, men dette første trin er uhyre vigtigt for successen længere fremme. Sidegevinsten er, at din hund eller kat vil få mere tillid til dig, og at du fremover også vil kunne undersøge din hund eller kat bedre.

Brug aldrig magt, straf eller hårde ord.

 

Trin 2 - Put fingeren i munden

Lad en finger løbe langs mundvigene og på indersiden af læberne og rør ved tandkødet og tænder. Løft op i læberne og se på tænderne. Husk at rose når det går godt, men undlad at skælde ud eller give belønning, hvis det ikke gør. (Tip: Dyp din finger i boullion, smør eller dyretandpasta).

 

Trin 3 – Brug tandbørsten

Hold støttende om snuden eller hovedet og løft læben. Pas på at du ikke kommer til at holde for næseborene. Børst i rolige bevægelser på de store hjørnetænder og de forreste kindtænder. Det er vigtigt, at du ikke bliver for ivrig på dette trin. Start med nogle få tænder ad gangen og måske kun 5-10 sekunder hvert sted.

 

Trin 4 – Hele vejen rundt

Du kan nu udvide tandbørstningen til alle tænderne. Gå forsigtigt frem og tag langsomt flere og flere tænder med. Det kan være svært at børste de bagerste kindtænder, hvis munden er åben. Hold let hundens eller kattens mund lukket. Brug små cirkelbevægelser når det er muligt og hold tandbørsten på skrå 45° på tanden, hvis det skal være rigtig fint.

 

Trin 5 – Brug 2-3 minutter hver dag

Når rutinen kører stabilt, og I hygger jer med projektet, kan du strække seancen, så du bruger mindst 2 minutter effektiv tid på at børste tænderne. På dette trin kan du også udvide til at børste indersiderne og tyggefladerne af tænderne. Du kan også købe specielle tandbørster med dobbelt hoved, der kan tage begge sider af en tand samtidig.

 

Ikke nogen større videnskab

At børste en kat eller hunds tænder kan hurtigt komme til at lyde kompliceret, men det er i virkeligheden ikke nogen større videnskab. Det vigtigste er at komme i gang. Med øvelsen kan du forfine teknikken.



{module Ads by Google - Artikel-bund}

Add comment


Security code
Refresh

Skrevet af dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Skrevet af dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge i 2008 og efter meget kort tid opdagede jeg at mange ejere havde de samme bekymringer og stillede de samme spørgsmål.

I 2009 startede jeg så Spørg Dyrlægen for at kunne svare på mange af de spørgsmål og på den måde være med til at give en større tryghed for bekymrede hundeejere.

Tanken er, at hvis jeg kan svare på de indlende spørgsmål her, kan du bruge tiden på mere avencerede spørgmål hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Du kan kontakte mig på siden her eller på facebook.com/spoergdyrlaegen

Kunne du lide denne artikel?

Nyheder og gode råd

Vil du have nyheder, fifs og gode råd om hunde og katte?

Tilmeld dig og få besked, når der sker noget nyt på SpørgDyrlægen.dk og Dyrlægepriser.com


Hvilke dyr interesserer dig?
 

Støt projektet

Hjælp med at holde denne side gratis

Alle donationer
- store som små -
bliver modtaget med samme taknemlighed

Shop

Shop

Foredrag

Foredrag

Anmeldelser

Anmeldelser

Støt projektet

Hjælp med at holde denne side gratis

Alle donationer
- store som små -
bliver modtaget med samme taknemlighed