Hvordan man tvangsfodrer en kat

Som behandling af nogle sygdomme kan det være nødvendigt at tvangsfodre katte. Jeg viser her hvordan du kan gøre det.

julekalender for hund og katte, her med et billede af en kat, der sover ved juletræet

Spørg Dyrlægen

…for dyrenes skyld

Hvis din kat ikke vil spise

Der kan være rigtig mange forskellige grunde til, at en kat ikke vil spise. Det strækker sig fra fredelige ting som stædighed eller kræsenhed til aggressive sygdomme som eksempelvis organsvigt og kræft.

Inden du starter på at tvangsfodrer din kat, er det vigtigt at få fastlagt den præcise årsag til hvorfor katten ingenting vil spise. Det er afgørende at få katten behandlet for en eventuelt underliggende sygdom.

Når en kat ikke spiser, er tvangsfodring ikke altid svaret. Hvis den eksempelvis har en infektion og feber, skal det behandles og så vil katte spise igen af sig selv. Du kan lære meget mere om katte, der ikke vil spise her…

Intensiv behandling

Ved intensiv behandling af nogle sygdomme, kan det være nødvendigt at tavngsfodre katte. Hvis en kat faster sig selv over længere tid, kan det forværre dens tilstand. En del af behandling vil naturligt nok være, at sørge for at katten får næring. Også selvom den ikke selv har lyst til at spise.

Specialiseret kattefoder

Du kan købe forskellige slags specialiseret kattemad, der er fremstillet til bl.a. at tvangsfodre med. Det kan f.eks. være Royal Canin Rcecovery eller Hills Prescription Diet A/D.

Kommentare

Hvor lang tid skal man lade katten hvile når er er afkræftet og tvangsfodres? Min kat har lige bekæmpet en blokade i ryggen og kræft, så han er fuldkommen lad og vil bare sove. Jeg fodrer ham både A/D og recovery og giver ham medicin samt øjendråber for en øjenbetændelse. Jeg har gjort det i halvandet døgn nu og vil bare vide hvor længe jeg skal give ham før jeg gør mere?

Natasja

Hej.
Det synes jeg du skal reagere på med det samme og kontakte din dyrlæge. Det kan være at noget skal ændres. Hvis katten kan holde maden i sig og har energi til det, vil jeg forsøge at give mad ca. hver 2.-4. time. Jeg vil hellere give ofte, men af mindre mængde.

Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Hej alle sammen,

Efter at have læst denne artikel, føler jeg mig nødsaget til at give udtryk for min holdning. Jeg forstår godt, at man som katteejer vil gøre alt for sit kæledyr, men tvangsfodring? Er det virkelig den rette løsning? Når et dyr ikke vil spise, kan det være naturens måde at fortælle os, at det er tid til at sige farvel.

Jeg har selv haft katte hele mit liv, og jeg har været igennem den hjerteskærende beslutning om at lade en kat få fred, når den var syg og led. Jeg kan ikke forestille mig at skulle tvinge mad ned i halsen på den, særligt hvis den er i så meget smerte eller ubehag, at den ikke vil spise af sig selv.

Jeg mener, at vi som kæledyrsejere har et ansvar for at sikre, at vores dyr lever et liv med værdighed og ikke lider unødigt. Nogle gange betyder det, at vi skal træffe de svære beslutninger for dem og lade dem gå, selvom det gør ondt i os.

Jeg håber, at alle, der overvejer tvangsfodring, også overvejer, hvad der er bedst for katten, og ikke kun, hvad der er nemmest for os.

Anna Peters

Hej Anna. Jeg kan godt se, hvad du mener, og jeg giver dig ret i, at vi ikke altid SKAL behandle bare fordi vi kan. Dog kan det i nogle tilfælde som ved eksempelvis fedtlever hos katte, være den rette behanling, og disse katte kommer dig helt og uden mén. Selvfølgelig skal man respektere, hvis katten modsætter sig behandlingen, men nogle gange er kan det være fornuftigt at tvinge piller, mad og anden behandling på katten fordi vi ved, at det er til dens bedste. Men altså, det kræver selvfølgelig en omhyggelig dyrlæges vurdering af den indivuelle patient og en god samtale med katten ejer.

Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Medicinvejledning


You may also like

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld